KLIMAVANEBRUD
Hverdagens KlimaTopmøde er en nyfortolkning af det klassiske borgermøde. Deltagerne mødes fysisk i to timer og gerne i et fællesskab, de er vant til at mødes i. Det kunne være med ens naboer, dem, man spiller fodbold med, eller måske de andre forældre i børnenes skole.
Her får alle en fælles forståelse for klimaforandringerne og udregner deres personlige, individuelle CO2-udledning på et af syv temaer, det batter at gøre noget ved: ferier, aftensmad, daglig transport, frokost, opvarmning af bolig, elektronikkøb og tøj- og tekstilkøb.
Afslutningsvis laver deltagerne hver især deres egen lille mikrohandlingsplan, så de automatisk bliver holdt op på deres kommende vanebrud.
Hverdagens KlimaTopmøde udbredes p.t. i 22 kommuner fordelt over hele landet.
Besøg klimavanebrud.dk